Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation

Børnehuset Bifrost består af vuggestuen Heimdal, med 2 vuggestuegrupper (Stjernerne og Solene) og 3 børnehavegrupper (Asgård, Midgård og Udgård). Vi er ca. 75 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og ca. 26 personaler.

I Børnehuset Bifrost arbejder vi med udgangspunkt i at alle børn sammen med os skal opleve at være i en privilegeret position - at få mulighed for at lykkes i det fællesskab vi har her i Bifrost. Vi arbejder projektorienteret, med uderummet, naturen og eksperimenteren som grundlag for vores pædagogik. Det betyder at I kan forvente at vi er meget ude, og at der kommer en del beskidt tøj med hjem. Vi øver os i at være undrende sammen med børnene, og undersøger de ting vi bliver optaget af - alt sammen med udgangspunkt i legen og det at tage sig tid - hos os hedder det "ting over tid". 

Alle børn bliver sprogscreenet mens de går hos os - senest inden skolestart, for at vi kan understøtte barnets sproglige udvikling på den bedst mulige måde - i et tæt samarbejde med jer!

Selveje - en styrke!

Børnehuset Bifrost er en selvejende institution, hvilket betyder at  vi har en høj grad af indflydelse op hvordan hverdagen tilrettelægges - og hvilke værdier vi skal lægge til grund for arbejdet med børnene. For jer som forældre har det også den betydning, at I har en stor grad af indflydelse - den øverste ledelse i huset varetages af bestyrelsen, som har ansvaret for budget, pædagogisk retning og grundlæggende principper. Bestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter, en personalerepræsentant og lederen. Se mere om bestyrelsen under fanen "Kontakt". 

Man må altid gerne henvende sig til leder Mette Bisbo med stort og småt, men også bestyrelsen er altid tilgængelig.