Om hverdagen i vuggestuen
Hjertelig Velkommen til Heimdal, vuggestuen i Bifrost.
En vuggestue med masser af grin, nærvær, omsorg og leg.
Vuggestuen
Vuggestuen er fordelt i 2 grupper, Lillegruppen og Storegruppen, med ca.12 børn på hver stue. De mindste børn er på lillegruppen. Når børnene er omkring de 2 år, flytter de til Storegruppen. Vi oplever aldersfordelingen gør, at vi kan tilrettelægge læringsmiljøer og aktiviteter der passer til børnenes nærmeste udviklingszone. Selvom vi er opdelt, er vi En vuggestue. I ydertimerne er grupperne sammen, vi hjælper altid hinanden og derfor kender alle børn og voksne hinanden rigtig godt.
Relationer
Vores vigtigste opgave, er at skabe trygge nære relationer til børnene. Herfra kan en spirende lyst til at udforske og opdage verden opstå, børnene kan lære nye færdigheder og øve sig, og vi kan følge børnenes spor og være nysgerrige på verden sammen.
Børnesyn
Vi ser børnene som små hele selvstændige individer, med forskellige behov og ressourcer både fysisk, psykisk og socialt. Vi oplever verden sammen med børnene ved at sanse, sætte et rigt sprog på, øve os i sproget, se nøje efter, og give os god tid om tingene, fordi gode ting tager tid.
Tema i vuggestuen
I vuggestuen arbejder vi med temaer (se det pædagogiske grundlag), herigennem arbejder vi også med den styrkede pædagogiske læreplan. Vi oplever at børnene hurtigt bliver optaget at det tema vi præsenterer for dem. Vi synger sange, laver motoriske lege, læser, leger, tager på ture, laver sanselege og krea mm. Alt sammen så det understøtter børnenes behov og udvikling.
Forældresamarbejde
Vi vil gerne i tæt dialog med jer forældre, jo bedre dialog, jo bedre kan vi støtte jeres barn. Ikke to børn er ens og i et godt samarbejde, med en åben dialog, har vi de bedste forudsætninger for at skabe rammerne så det enkelte barn befinder sig i en privilegeret position, hvor de, trives, lære, mestre og er i balance.
Dagligdagens forløb
Dagligdagen i Vuggestuen Heimdal | |
KL. |
|
6.30-7.00 | Morgenmad i køkkenet sammen med børnehaven |
7.00 – 8.30 | Leg i fællesrummet, de to stuer er samlet |
8.30 – 9.00 | Formiddagsmad fra frugtmadpakken og de mindste børn puttes til første lur |
9.00 | Samling på grupperne |
9.00-10.30 | Formiddagsaktivitet. Her fordeler børn og voksne sig ud i små grupper, indenfor, på legepladsen, i børnehaven, på tur…etc. Hvor de forbyder sig i aktiviteter og læringsmiljøer sammen. |
10.30 | Vi spiser frokost |
11.00 –12.00 | Børnene leger på stuen og puttes til lur. De mindste børn er ofte vågen i middagsstunden imens de andre sover. |
13.30 –14.30 | Frugtmadpakkerne er tilgængelige og alle børn tilbydes mad løbende, som de står op. De mindste børn puttes til 2. lur. |
14.00 – 16.00 | Lillegruppen og Storegruppen er sammen, vi fordeler os, rundt på legepladsen eller leger på stuerne og finder på sjove aktiviteter sammen.
|
16.00 – 17.00 | De sidste i vuggestuen går i børnehaven og leger. |
De praktiske ting:
Garderoben
Dette skal garderoben indeholde:
| Efterår og vinter | |
|---|---|
| Øverste kasse: Sovetøj mm. |
|
| Nederste kasse: Skiftetøj |
|
| På knagen: Net eller pose (ikke plastic): |
|
| På knagen og hylden til fodtøj: |
|
| HUSK AT SKRIVE NAVN I ALT! |
| Forår og sommer | |
|---|---|
| Øverste kasse: Sovetøj mm. |
|
| Nederste kasse: Skiftetøj |
|
| På knagen: Net eller pose (ikke plastic) |
|
| På knagen og hylden til fodtøj: |
|
| HUSK AT SKRIVE NAVN I ALT! |
BLEER FYLDES I KASSEN PÅ BADEVÆRELSET